Ladbydragen på Kerteminde bugt

Ladbydragen på Kerteminde Bugt

Ladbydragens rigning

Af Ole Jepsen

Stregtegning

Mange kender den typiske rigning i en moderne sejlbåd, den såkaldte bermudarigning (efter det trekantede storsejl).

De fleste mindre bermudariggede både har to sejl: storsejl og fok. I den mest simple form understøttes masten af stag for og agter og vanter til sidene midtskibs. Sejlene sættes med fald, og indstilles under sejladsen med henholdsvis storskøde og fokkeskøde. Rigningen er udført i stålvirer, og kan forholdsvis nemt stammes op med såkaldte vantskruer. 

 

Skib og rig

Ladbydragen med rig.

I sammenligning med denne rigning kræver råsejlskibet en rigning, som er noget mere kompliceret. På Ladbydragen består alle elementer af rigningen af tjæret tovværk i forskellige dimensioner. Mest kraftigt til forstaget 32 mm og til agterstag og vanter henholdsvis 28 og 24 mm.

Ved belastning vil tovværket strække sig, måske helt op til 10%. Der er derfor behov for løbende at være opmærksom på, om rigningen står tilstrækkelig stramt. For at gøre det muligt at justere rigningen på en enkel måde er for- og afterstag på Ladbydragen fastgjort med stagnåle og vanterne (4 i hver side) er fastgjort med sytove.

 Mast, rå og beitås.

Når vi rejser masten igen til foråret, skal vi yderligere have monteret såkaldte bidevindvanter, der kan fastgøres foran masten. De har til formål at støtte masten fremefter, og bruges ved bidevindsejlads, idet vantet i vindsiden (luvart) sættes med en vantnål på samme måde som på for- og agterstag, mens vantet i læsiden er helt slækket.

Råen

Mast og rå-

Sejlet monteres på råen med råbånd (i alt 26), og stammes ud ligeledes med råbånd gennem huller i enderne af råen (nokken). Råen fastgørs til masten med rakken, og faldet fastgøres midt på råen.

Rakken

Råen holdes på plads af rakken

Faldet er ført igennem på toppen af masten. For at reducere vægten af trækket fastgøres faldet til en toskivet blok, som er forbundet med en etskivet blok med den såkaldte faldløber.

Faldblok

Nederste blok til faldet og klampe til fastgørelse af faldet, monteret i agterskibet

Mens faldene for storsejl og fok på en moderne sejlbåd føres ned langs masten og fastgøres her, er de på Ladbydragen ført ned agterskibs. Hermed bliver der også plads til, at flere besætningsmedlemmer kan deltage, når det forholdsvis tunge sejl skal op. Vægten alene af rå og sejl udgør omkring 80 kg., hvortil kommer vægten af tovværket. Når sejlet er vådt, vil det være væsentligt tungere.

Sejladsen med den moderne sejlbåd kan i vid udstrækning styres fra cockpittet agter, hvor rorgængeren sidder, og hvor skøderne til storsejl og fok kan fastgøres. En rutineret sejler vil som oftest være i stand til sejle en mindre sejlbåd uden andet mandskab. Det er på dette punkt rigningen på råsejlskibet adskiller sig mest fra den moderne rigning. Reguleringen af råsejlet i forhold til vinden og den ønskede kurs kan ikke ske alene ved hjælp af skøderne, men forudsætter, at man også bruger halstov og braser.

Halstovet fastgøres i de nederste hjørne af sejlet – halsen – i vindsiden. På nogle råsejlere fastgøres det direkte i siden af skibet. På Ladbydragen fastgøres det på en rundholt, beitåsen, således at halsen kan føres udenfor skibssiden.

Halsen

Tegning af halsens fastgørelse til beitåsen

Beitåsen, som er fikseret i den modsatte side – læ – i et dertil indrettede anlæg indvendigt på skibssiden, surres fast.

Hals til beitås

Halsens fastgørelse til beitåsen på Helge ask

Skødet er forbundet med halstovet gennem en blok. I læsiden, hvor halstovet ikke er fastgjort, bruges skødet til at regulere sejlet. Det er et grundlæggende princip, at skødet aldrig fastgøres, men betjenes i hånden, så det kan slippes, hvis der af hensyn til sikkerheden er behov for hurtigt at få vind ud af sejlet. I vindsiden, hvor halstovet er fastgjort, er skødet slækket.

Udover skøder og halstov styres sejlet med braserne, dvs. tove som i hver side af råen – nokken – fører henholdsvis bagud og fremad. Og som bruges til at justere råens stilling.

En anden ’specialitet’ på råsejlskibet er bolinen. Den fastgøres til en hanefod sidder mellem to øjer i forliget og løber op til forstaget. Bolinen bruges til at stramme forliget op mod stævnen for at øge skibets kapacitet til at sejle så tæt på vinden som muligt. En hurtig og effektiv betjening af bolinen er således meget væsentlig ved vendinger op mod vinden, stagvendinger. Et vanskelig opgave for langskibet med en lang, og meget lidt dyb køl.

Bouline

Bolinen

Betjeningen af halsen/beitåsen og af bolinen foregår i sagens natur på forskibet, mens skøder og braser styres fra agterskibet. Det er også en væsentlig forskel i forhold til en moderne sejlbåd. De mange funktioner på langskibet kræver en betydelig arbejdsdeling af opgaverne.

Status på sejl og riggruppen.

I august fik vi den stående rig klar, og vi fik rejst masten. Efterfølgende har besætningen et par gange lagt masten ned og rejst den igen. Og vi har vist, at vi magter teknikken; også til søs. I skrivende stund er sejlet færdigsyet.

Den sidste opgave bestod i at sy ligtov. Det var en opgave, som bedst løses af én mand, da ligtovet udgøres af to tove, hvori der skal indsplejdses et stort antal øjer. Det ene tov, som omfatter sidelig, underlig og sidelig, skal splejdses sammen med det andet, som udgør overliget. Af hensyn til kvalitet og ensartethed skal arbejdet helst udføres af den samme person.

Det har derfor taget nogen tid. Men resultatet blev godt, og vi skylder Helge stor tak. Sejlet venter nu på snarest at blive malet og imprægneret.

Rebtove og råbånd er klar til montering.

Med hensyn til den løbende rig, herunder blokke og taljer, forestår en del opgaver, som egner sig godt til vinterens arbejde.

kløvning

klvning2

smedje

smedje

Vinterarbejde

Vinterarbejde

Bordmontering

bordist2