LBSL-sejlerviden

Knob-lære er en stor fordel når man skal sejle vikingeskib

HH-Tim-44Vikingeskibssejleren skal kunne sine knob - og kunne forstå og bruge et "gammeldags" stykke tovværk.

Nogle knob er livsvigtige, når det blæser - og nogle er sjove og gode til tidsfordriv.

HH Tim 8Alting på et skib har egne - præcise - betegnelser. Det er gammel historisk og også sproghistorisk viden, at søens folk i mangel på bedre løsninger hele tiden var nød til at opfinde nye og smarte metoder til at klare dagligdagen, som sømand langt fra land og hjem.

Hvorfor er det så vigtigt at kunne knob på et vikingeskib?

Hvis du kender udtrykket "Halsløs gerning..." kan vi fortælle, at udtrykket som så mange udtryk i hverdagen stammer fra sejlads med råsejl.

"Halsen" på et råsejl, sidder på nederste (det der er) forreste nederste hjørne af sejlet. Man kan se på billedet til venstre, gasterne på forskibet af Havhingsten hale hjem i sejlets hals og tovværket i en vending. Når der er god luft, kan det være hårdt arbejde. Her kan hjørnet/barmen og tovværket danse ret vildt i luften i et stykke tid inklusiv træ-blokken til halet - indtil gasterne får halet tot (hale til - stramt). Hvis et knob går op i situationen kan situationen være livsfarlig.

En befaren vikingeskibssejler skal kunne håndtere fastgøring af tovværk. På et vikingeskib er der et antal knob, som man skal kunne - og vi kan her i eget laug godt allerede nu lægge ud med at lære fra os (illustrationer følger snarest):

Vi anbefaler at starte med at lære følgende knob:

Råbåndsknobet - som har sit navn fra at det er det knob, som man binder enderne fast på toppen af råsejlet hen over råen med (råen er den rundholt (Rundholter er mast, rå, stager..), som råsejlet hænger på!). Forkert udført kalder vi det en kællingeknude, så er øverste ende lagt forkert over og så kan knobet gå op af sig selv. Dette knob bør være det første knob enhver lærer.

Flagstikket - eller helst det dobbelte flagstik. Dette knob bruges ofte når agterstaget (mastetop til agterende) og vanterne (mastetop til side af skib), der spændes op med såkaldte "nåle" (se vore tegninger) skal fastgøres.

Når man arbejder med det svære tjærede tovværk på et vikingeskib - så kan det blive MEGET svært, hvis man ikke kan lave knobet i et tyndt almindeligt tovværk - Det er et godt trick at have knobets visuelle udgave som billede i sit hoved - så kan man også lave knobet på et tykt tjæret stykke tovværk. Knobet er altid godt, når man skal sammenknytte ender af forskellig tykkelse - og så selvfølgelig til at binde flaget til linen med...

Baghåndknobet - er et af de knob, som fortæller historien om, hvor vigtigt det er, at man altid kan få løst knobet OP igen, når det har været i spænd. Mange knob kan nemt gå i bekneb og være næsten umulige at løse, hvis ikke man har lært teknikken at bruge de rigtige "råsejler-knob". Dette knob lader sig heller ikke piske op, selv om sejlet slår vildt.

Pælestikket - er et meget brugt knob i mange sammenhænge - Det danner et øje - kan lægges om en pæl - eller føres igennem en kovs, eller gårding, eller et øje - og holder til alle former for træk. Det bruges meget på moderne skibe, f.eks. til at fastgøre tovenden til en kovs på et sejl e.l. - men på et vikingeskib, kan man blive betænkelig med dette knob i nogle sammenhænge, fordi det kan være svært at få op bagefter.

Dobbelt Halvstikket - er et så vigtigt knob at kende, fordi metoden knobet låser på indgår i en lang række knob-varianter. I princippet er det bare tovværket der går to gange om et emne - med en skrå lås, som holder fast i sig selv. Når man kan se tovværkslåsen i hovedet - kan man også løse mange opgaver, selv om man ikke lige kender et "rigtigt" knob til lejligheden.

Flamsk Knob eller 8-tals-stikket - er et af de hurtige at lære - det er godt, hvis man lige vil sikre sig, at den løse tamp (tovenden) ikke løber ud gennem en blok eller en gennemføring - og dermed forsvinder væk fra kontrol - Det bruges meget på moderne skibe til at sikre skødeenderne med.

Der kommer senere info om splejsninger og taklinger - men se forinden vort link til Neessund Vikingeskibslaug, der har en god videoside med instrukser.