ladbydr1

Meld dig til vort skibslaug

Vi får brug for flere vikingeskibsgaster  til de kommende sejladser med Ladbyskibet.

Ladbydragen blev søsat i 2016, og blev sejlet ved årer i sommeren 2016.  I foråret 2017 rejses rigningen, og vi skal træne sejlads med sejl. 

Vil du være med så skriv en mail til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ladby Skibslaug

er oprettet i tilknytning til Vikingemuseet Ladbys projekt til rekonstruktionen af Ladbyskibet. Medlemmer af  lauget har medvirket som frivillige i byggeprocessen. Efter søsætningen i 2016 sejler vi med skibet og deltager i vedligeholdelsen. 

Vedtægter for Ladby Skibslaug

godkendt på den ordinære generalforsamling 2014-03-10

 

§ 1 stk. 1

Foreningens navn: Ladby Skibslaug

§ 1 stk. 2

Foreningens Hjemsted: Kerteminde Kommune

§ 2 stk. 1                                                    

Foreningen er en upolitisk forening, hvis formål er at planlægge, bygge, vedligeholde, og sejle med rekonstruktionen af det oprindelige Ladbyskib samt drive folkeoplysende arbejde i den sammenhæng.

§ 2 stk. 2

Foreningen samarbejder med Vikingemuseet Ladby.

§ 2 stk. 3

Som medlem kan optages alle, der har interesse i at opfylde foreningens formål. Der kan optages såvel enkeltpersoner som grupper. Hver gruppe har én (1) stemme ved generalforsamlingen, repræsenteret ved en af gruppen valgt kontaktperson. Foreningens bestyrelse vurderer, hvornår der er tale om grupper.

§ 2 stk. 4

Bestyrelsen kan ekskludere et medlem af skibslauget. Beslutningen om eksklusion skal

forelægges på en generalforsamling, såfremt det ekskluderede medlem forlanger det.

§ 3 stk. 1

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts med mindst 4 ugers varsel. Forslag til punkter på dagsordenen skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen. Endelig dagsorden med indkomne forslag og regnskab samt budget udsendes senest 14 dage før generalforsamlingen.

§ 3 stk. 2

Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal som minimum indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent og stemmetællere.
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab og budget.
  4. Fastsættelse af kontingent.
  5. Fremlæggelse af medlemsstatistik
  6. Indkomne forslag
  7. Valg i henhold til vedtægterne.
  8. Sommerens aktiviteter/sejlplan
  9. Eventuelt
  10. Generalforsamling vælger bestyrelsen, som består af 4 - 6 medlemmer (formand, kasserer og 2 - 4 øvrige medlemmer) samt 2 suppleanter.
  11. Bestyrelsesmedlemmer er valgt for 2 år og suppleanter for 1 år.
  12. Formand og kasserer vælges direkte af generalforsamlingen, således at formand er på valg ulige år og kasserer er på valg lige år.
  13. Hvis valget af øvrige bestyrelsesmedlemmer har til resultat, at mere en halvdelen af de øvrige medlemmer først er på valg igen efter 2 år, er den/de sidst valgte øvrige medlemmer kun valgt for 1 år så det sikres at halvdelen af øvrige medlemmer er på valg hvert år.
  14. Ved frafald i bestyrelsen træder en suppleant ind i bestyrelsen. Hvis formand eller kasserer falder fra konstituerer bestyrelsen sig for resten af året og posten besættes ved valg ved førstkommende ordinære eller ekstraordinære generalforsamling for resten af den oprindelige periode.
  15. Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med nyvalg til bestyrelsen på dagsordenen, når bestyrelsen består af 3 medlemmer eller færre.
  16. Er det ved en generalforsamling ikke muligt at få valgt en bestyrelse som beskrevet under pkt. 1, kan lauget fortsætte med en bestyrelse på minimum 3 medlemmer (formand, kasserer og 1 øvrigt medlem) uden suppleanter. Denne bestyrelse har til opgave at videreføre verserende sager og indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor opløsning af lauget er et punkt på dagsordenen, hvis en bestyrelse som beskrevet under pkt. 1, ikke kan vælges.

§ 3 stk. 3

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med samme varsel som ordinær generalforsamling, når et flertal af bestyrelsen ønsker det, eller når halvdelen af medlemmerne ved underskrift fremsender skriftligt ønske herom med opgivelse af dagsorden.

§ 3 stk. 4

Til ændring af vedtægterne kræves almindeligt flertal blandt de fremmødte

stemmeberettigede medlemmer.

§ 3 stk. 5

Foreningens kommunikation med medlemmerne foregår primært ved digitale medier. Medlemmer, der ikke har adgang til digitale medier, skal meddele dette til bestyrelsen. Disse medlemmer vil få indkaldelse til generalforsamlingen og andre vigtige meddelelser pr. brev.

§ 4 stk. 1

Bestyrelses sammensætning

§ 4 stk. 2

Generalforsamlingen vælger hvert år revisor og revisorsuppleant.

§ 4 stk. 3

Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

§ 4 stk. 4

Bestyrelsen varetager foreningen anliggender og bestyrer dens midler i overensstemmelse med

formålsparagraffen.

§ 4 stk. 5

For foreningens forpligtelser hæfter alene foreningens midler.

§ 4 stk. 6

Bestyrelsesmøder afholdes når formanden eller 2 bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt og indkaldes af formanden.

§ 4 stk. 7

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 4 stk. 8

Beslutningsreferater fra bestyrelsesmødet gøres tilgængelige for medlemmerne.

§ 5 stk. 1

Regnskabsåret følger kalenderåret.

§ 5 stk. 2

Kassereren administrerer alle foreningens indtægter og udgifter

§ 5 stk. 3

Kontingent fastsættes af generalforsamlingen for 1 år ad gangen. Kontingent for grupper, fastsættes af bestyrelsen.

§ 5 stk. 4

Formand og kassereren tegner foreningen.

§ 6 stk. 1

Opløsning af foreningen kan kun ske på to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst halvdelen af de fremmødte stemmeberettigede medlemmers stemmer.

§ 6 stk. 2

Afvikling af lauget påhviler mindst 3 kuratorer, som den opløsende generalforsamling vælger.

Laugets passiver/gæld indfries. Effekter/aktiver i laugets eje kan indgå som en del af indfrielsen.

Et evt. overskud og evt. resterende effekter/aktiver efter indfrielsen gives til et eller flere vikingeskibsprojekter eller -laug i Danmark.

kløvning

klvning2

smedje

smedje

Vinterarbejde

Vinterarbejde

Bordmontering

bordist2

Go to top