LBSL-artikler-social

En dejlig weekend i sensommeren

- den famøse - 7-9-13-dag....

- hvor der i lang tid var tvivl om, hvorvidt det ville regne eller ej - og i det hele taget, hvor meget blæst vi så ville få -

- tog Ladby Skibslaug på tur. Vennerne var indbudt - Det drejer sig jo om at få introduceret nye folk til sejlads med vikingeskib og vort skibslaug på en sådan måde, at de får en god oplevelse og vi kan få dem til at tænke i at blive en del af en fremtidig besætning til Ladbyskibet. Vi havde 16 mand med.

Vort vennelaug - Skibslaug V - med dybe rødder i Ollerup Lærerhøjskole - stillede med 5 mand - hvoraf den ene var skipper Balder. Der har gennem den tid vi har sejlet med lauget været forskellige skippere og vi er ikke blevet skuffet på noget tidspunkt over deres kompetencer - og pædagogiske evner til at lære en ny besætning at være aktive vikingesejlere - hvem bedre end folk fra Lærerhøjskolen.

Weekenden var i lighed med sidste år, "den årlige" laug-weekendtur. Turen har flere aspekter. For det første skal vi rystes sammen - som sejllaug. For det andet skal vore skipperemner øve sig i at være skippere på et vikingeskib.

Efter den vigtige indlæring af åre-håndtering, ro-ordrer og manøvrer, som altid foregår inden fortøjningerne bliver smidt - lagde vi ud på tur i Svendborgsund. Først en rotur til den modsatte side af sundet, hvor vi i ro og mag for færgetrafik - fik årer væk og sat sejl.

Så var det ellers derudaf. godt instrueret af Balder. Ivan var den første på roret, Peder på braserne , Einar på halsen - Senere tættere på Ærø skiftede posterne. Peder på roret, Ivan på braserne, Einar på halsen - en god række af vendinger blev øvet ca. 9 sekm. - nogle i lidt krap sø og nogle på lidt fladere vand under Ærøs kyst - Inde i bredningen blev det dog så fladt, at vi i en vending nåede at røre sandbunden med rorbladet, da skibet bakkede under manøvren - men ingen problemer - Balder reagerede hurtigt. Så lærte vi af det. I forskibet var der instrukser af Aske. Alle gaster var hurtige til at efterkomme ordrer og opmærksomme - herligt. God stemning. På vejen var der god forplejning med håndsmurte madder i bedste kvalitet og i bedste vikingeskibsstil.

Turen gik i lighed med sidste år til Ærø - vind ind fra overkommelige vinkler. Vi roede det sidste stykke ind til overnatningsstedet - ved Ommel.

Efter en runde evaluering for skipperemner, blev der gjort klart skib, arbejdet lidt med at trimme riggen, mens der blev båret i land. Vi slog os ned tæt bag ved toiletbygningen. På græsset blev der lavet mad over bål. Suzanne havde forberedt sig - og vi fik formidabel karryret med ris til. Efter sang og hygge ved bålet sneg nogle stykker sig op på nærliggende kro og fik en godnatøl. Overnatning i bivuak hhv. telt - alle sov godt - nul regn - dejlig lun nat.

Næste morgen stod på havregrød - som Einar producerede. Einar er ikke mesterkok efter eget udsagn men lave grød DET kan han. Det må man sige - og der var brød til - Ebbe havde produceret hjemmelavet brød til os, selvom han ikke kunne være med på turen - ost til - og der var varm kaffe.

Opvask og god oprydning - Lauget skal jo altid kunne komme igen - blev skibet pakket - taskegrej under presenning midskibs - Vi diskuterede, hvordan dagens sejlads skulle forløbe, idet vejrudsigten angav omkring 11- 12 sekmeter - øgende til 15 sekm. hen ad eftermiddagen. Vi måtte se vejret an efterhånden. Einar fik roret, Ivan braser og Peder halsen. Einer klarede øvelser med at lægge fra med årer - og senere lægge i havn for årer - Det lyder så nemt når man sidder ved årene, med kommandoer - når blot man ikke selv skal give dem i rette tid og sammenhæng... Skipper skal tænke forud og klart og give klare kommandoer - men Einar klarede det generelt godt - Godt overblik.

Først roede vi et stykke ud. Skulle lige samle skibets fiskenet op - der var et par fla'fisk - og desværre også en druknet edderfugl. - Så kom sejlet op og det gik derudaf - men det blev hurtigt klart, at vi ikke skulle tage de sidste kryds mod øst langs fynskysten - dertil var vinden for hård og kursen for spids. Balder besluttede at vi gik i havn i Ballen - og sådan må det være, når man skal passe skib og besætning - og få alle sikkert i havn. Men stor ros til alle - super god stemning - og vi glæder os til at komme ud igen.

Herunder lidt billeder fra turen.

 

Laugets mål er at få samlet praktisk erfaring og motivere til at skabe egen god besætning

Derfor indgik laugets sejladsudvalg allerede tidligt i 2012 aftaler med flere andre skibslaug om at komme ud at sejle med deres skibe. Turene er dels oplæringsture for de folk i lauget der gerne vil være det sejlende laugs ledere i fremtiden - og tilbud til dem der gerne vil sejle med som Ladby Skibslaugs mere eller mindre faste gaster og have gode oplevelser på den måde.

På årets første tur med vore gode venner på Lindheimsunds var der ikke mange med fra Ladby Skibslaug - Til gengæld kan det være at nogle af de nye folk / inviterede gæster bliver nogle af vore fremtidige fast friske folk? - For en god oplevelse - DET fik vi igen.

Turen fra Rantzausminde, hvor skibet har hjemhavn til Hjortø var både en oplevelse med roning - og dejlig sejlads med gode kontrollerede vendinger, klare kommandoer og glade og friske gaster. Skibet sejler ualmindeligt godt - og vi må sige, at det er rigtig velholdt i forhold til sin alder.

Vi landede til kaffepause på Hjortø - en lille bitte ø i det sydfynske, hvor ikke ret mange har været - Natur natur - og god dansk vikingehygge.

På turen hjem kan vi melde, at loggen på et tidspunkt viste 11,2 knob på halvvind !! - fuld kontrol med eet reb i toppen af sejlet - og det er rigtig godt gået - nok en fart som mange sejlere ikke forventer af et 17 m vikingeskib.

Herunder en lille serie af billeder fra den herlige dag:

 

Einars Ravnebergs rejsebeskrivelse - Havhingsten sommeren 2012

fra den 3. uge på Havhingsten fra Glendaloughs Jubilæums sommertur i juli 2012.

havhingsten-i-kerteminde2012 0218I jubilæumsåret 2012 - sejlede Havhingsten med hjemhavn i Roskilde en 3 ugers jubilæums-formidlingstur rundt til danske havne - men også til Heitabu (Hedeby), hvor skibet var en af de største attraktioner i vikingeugen. I de fleste havne betalte man for at få denne sejlende historie og turistattraktion på besøg.

På turen med Havhingsten deltog 4 laugmedlemmer:

Einer og Karen, Atli, Peder D-H.

Alle i skibslauget der er interesseret i sejlads med vikingeskib bør læse Einars beretning fra uge 3. TRYK HER for at læse Einars beretning.

Ang. visse formuleringer i teksten: Vi er nød til at minde om, at lauget status ift. ØstFyns Museer er ændret væsentligt siden sommeren 2012.

MEN : Til alle laugmedlemmer der glæder sig til at sejle, når Ladbyskibet er færdigbygget - er i rejsebeskrivelsen indbygget nyttige erfaringsnoter - som det var meningen lauget skulle kunne anvende i sejladsgruppen.

Der er mange aspekter involveret, når man sejler med et museumsskib.

At sejle med et stort vikingeskib for og på vegne af et vikingeskibsmuseum forpligter også til god attitude og imødekommende formidling om skibet.

Det er selvfølgeligt at man har sat sig godt ind i detaljerne om sit skib og også er parat til at tage "formidlingsvagter" til gavn for museum og for tilskuerne, - ligesom man har "ankervagter", når skibet ligger i havn.

Som man kan fornemme af beskrivelsen for turen, er det alvorligt vanedannende at komme ud at sejle med vikingeskib.

Derfor er der også Ladby Skibslaugfolk med på Havhingstens sommertur i 2013.

Einar, Karen, Atli og Peder D-H.

Men vi har også andre folk ude at sejle med vikingeskib:

Gudrun og Jørgen Sunke tager 3 uger med Helge Ask.

Ivan og Suzanne sejler fast med Ottar og sejler også i sommerferien.

Det er vigtigt at få erfaringerne. Der er meget der skal læres inden vi kan sejle Ladbyskibet på betryggende vis.