ladbydr1

 

Skibets første sæson på vandet var imødeset med stor spænding og forventning. At det så ”bare” blev for årene var jo ikke hvad vi tidligere havde forestillet os skulle ske, men som erfaringen tit er, så tager tingene længere tid end planlagt og i dette tilfælde var hverken sejl eller rig færdige til den første sæson på vandet. Men det bliver de forhåbentlig til næste år.

Men roning er heller ikke bare sådan lige til - som der måske ellers er nogen der forestiller sig. I denne sammenhæng er der en masse ting, som man kan øve sig på og som en nystartet skibsbesætning kan bruge tid på at indøve og forbedre. Her vil jeg fremhæve 3.

  1. Besætningens evne til at følge kommandoerne. Allerede i vinters lavede vi i lauget en lille manual over de kommandoer vi kunne forestille os skulle i anvendelse og i hvilke sammenhænge. Denne kunne vi så bruge i forhold til at få de meget skiftende besætninger kørt ind i dette begrebsunivers og tilstræbe, at vi alle tre skippere brugte enslydende kommandoer. Vigtigt.
  2. Skipperne har i høj grad brug for at øve sig i at kommandere roskibet. En ting er at få folk til at ro pænt i takt, men noget helt andet er at indlære sig hensigtsmæssige reaktioner på en mangfoldighed af forskellige situationer skib og besætning kan komme ud i. Nogle gange vil gode forholdsregler være afgørende for, at undgå der sker skader på skib og besætning.
  3. Selve roteknikken er ikke nødvendigvis et bevægelsesmønster man hurtigt tilegner sig. Alle der ikke har roet før vil i starten ro ”med armene”. Det skal man selvfølgelig også, men i starten af rotaget skal man tilstræbe at lade være og holde armene strakte. Lade musklerne omkring ryg og hofte arbejde. Nogen[B  lærer det hurtigt og andre lærer det kun langsomt.

sommer2

Efter at vi så endelig kom i gang i slutningen af juni, så har vi roet to gange om ugen frem til udgangen af september, med få undtagelser. I starten var der mest tilslutning til onsdagformiddag-sejladserne, men det skiftede efter sommerferien og så kom der flest torsdag aften. Gennemgående har der været en fast kerne på anslået 15-20 stykker og så har der været en del der bare lige har skullet snuse til projektet. Mange har kun været med en enkelt gang.

Ind i mellem har vi også haft arrangeret lidt længere sejladser og bla. været inde i Kertinge Nor. To af disse har været arrangeret med hjælp fra venlige ejere af motorjoller – Bent og Tommy – hvor vi så har kunnet springe modvindsroningen over og blive trukket indad mod den fremherskende sydvestvind. Overalt hvor vi er kommet frem er vi blevet modtaget med venlig nysgerrighed af beboere.

Ellers har proceduren ved sejladserne været først at tage pejling på vindretning og styrke. Derefter starte roturen med at ro enten indad eller ud af i fjorden afhængig af vindretning for så at kunne sejle tilbage i medvind. Dette var specielt hensigtsmæssigt i starten, hvor vi ikke kendte skibet og havde sværere ved at vurdere, hvor meget vi kunne byde en given robesætning.

Alt i alt har det været fine ture. Hvis nogen tror, at det lige til at ro et lille langskib, så tager de fejl. Det er et fartøj med meget vindfang og vinden kan let få tag i det og presse det steder hen, hvor man ikke ønsker at komme. I Kerteminde fjord og havn er strømudfordringerne også udfordrende og et kapitel for sig.

Det med at komme til og fra broen ved Ladby er noget vi ikke er færdige med at øve os på. I starten, hvor vi ikke kendte skibet og havde mindre erfaring med virkemidlerne dvs. primært årene, havde vi nogle mindre elegante manøvrer og nåede også bla. at beskadige tre årer under manøvrerne. Men det er selvfølgelig noget man bliver bedre til med øvelsen. Vigtigt såvel i forhold til, at skibet ikke skal lide overlast, som i forhold til, at der ofte står en flok museumsgæster på land og betragter scenariet. Det må gerne se godt og kontrolleret ud.

 

Diverse noter:

-          Skibet har stort set været tæt fra søsætningen og sommeren igennem.

-          Vibeke Bischoff har udarbejdet et dokument, der omhandler testpunkter under indsejlingen og oprigning af skibet. Vi har endnu ikke haft focus på disse ting.

-          Ror-vidjen, som holder skibets ror ind til rorvorten på skibssiden blev fremstillet af et lille birketræ der blev afbarket, ”brækket op” og monteret udefra og ind med lidt af roden yderst. Denne teknik har også været anvendt i vikingetiden og under sejlads har man nok i gamle dage haft en reservevidje med sig, da den er udsat for stor slitage og let kan briste. I løbet af sommeren var vores vidje også gnavet halvt over, så Jørn valgte at erstatte den med et stykke tykt tov i stedet.

-          På et tidspunkt i eftersommeren blev vi enige om at tage ballaststenene ud og lægge dem op på stranden. Vi så ingen grund til at slæbe de ca. 600 kg med rundt de sidste uger.

-          En aften, hvor vi var mange mødt ind til roning foranstaltede vi et forsøg med at flytte besætningen helt ud i stævnen for at tynge den ned. Med en åre lodret op langs stævnen blev der afsat et mål på, hvor høj denne var. Så flyttede alle folkene (27) sig ned i agterenden og målingen af stævnhøjden blev gentaget. Det viste sig, at stævnen havde løftet sig ca. en meter. Altså kan man flytte en stævn på skibet mindst en halv meter op og en halv meter ned ved at forflytte besætningen.

-          Vi har kunnet konstatere at årene bevæger sig indad i skibet under roning. Det er lidt irriterende, da der så hele tiden skal korrigeres herfor. Vi talte om, at det kunne være årenes koniske form der var årsagen til problemet – altså at de er udformet således, at de jævnt bliver tykkere op mod håndtaget. Forsøgsvist blev en af årene høvlet til, så den blev cylindrisk på stykket, hvor den ligger i årehulet. Dette hjalp og vi vil nu få alle årer tilpasset i løbet af vinteren. Hvis de samtidig kan blive beklædt med læder på slidområdet vil det forlænge deres levetid betragteligt.

-          Den 11. august var Carsten Hviid og Vibeke i Ladby og havde en dag sammen med de folk der arbejder med sejl og rig.

-          Når skibet skal ”sejles rigtigt” har vi brug for noget kraftigere ankermateriale end det vi har haft i denne sæson.

-          Den 28 sep var vii omkring 40 personer til at trække skibet på land. Det forløb planmæssigt, men på et vist punkt gik trækket i stå og måtte hjælpes videre med en talje. Skibet var forbavsende lidt begroet i bunden.        Øivind

Ø

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Go to top