ladbydr1

Ladby Skibslaug - oprettelse

 

Ladby Skibslaug blev oprettet i 2009 med det formål at bygge en rekonstruktion af Ladbyskibet i samarbejde med Vikingemuseet i Ladby, samt at stå for sejladser med det færdige skib, samt for drift og vedligeholdelse.

Finansieret af fondsmidler påbegyndte Vikingemuseet i Ladby projektet i 2010 på lejede arealer i Ladby. Museet ansatte som byggeleder en bådebygger med erfaring med vikingeskibe, og stillede tillige delvist museets tømrer til rådighed for projektet. Hertil kom et stort antal frivillige fra lauget. Som et løseligt skøn har omkring 30 frivillige været aktive på et givet  tidspunkt i byggeperioden.

Lauget 2010 - 2015

Først byggede vi, som et uddannelsesprojekt, en kopi af en lille jolle, som er fundet sammen med Gokstadskibet. I 2011 gik vi  gang med at hugge kølen til Ladbyskibet. Arbejdet var i hovedsagen organiseret i i to grupper: smedene lavede økser og andet værktøj, jernnagler og anker, og trægruppen kløvede egestammer, huggede bordplanker, bundstokke, knæ mv., og byggede skroget. Skibet var klar til søsætning med udgangen af 2015.

Sideløbende med projektet har to frivillige gennemført en meget omfattende renovering af en 80-100 år gammel færøbåd, som skal rigges til med råsejl og fungere som øvelsesbåd. I hele byggeperioden har en gruppe arbejdet med at sy sejl og forberede rigningen til både Ladbydragen og Færøbåden.  

En levende personlig beskrivelse af hele byggeprocessen kan ses i den følgende artikel: Eftertanker - byggeprocessen set fra smedjen, af Poul Kingo Pedersen. 

2016

sstn2Pinselørdag 2016 blev skibet døbt Ladbydragen og søsat nedenfor gravhøjen, hvor resterne af det oprindelige skib var blevet fundet. Søsætningen var en stor publikumsattraktion med op til 3000 deltagere, og der var masser af kajakker, robåde og motorbåde på fjorden til at modtage skibet. Det lå flot på vandet, og vi roede en lille tur. Hele sommeren har Ladbydragen fungeret som roskib to gange om ugen, samtidig er der blevet arbejdet på rigningen, som vil blive rejst  i foråret 2017. Skibet blev trukket på land i begyndelsen af oktober 2016. I efteråret og vinteren 2016-17 har Ladby Skibslaug stået for uddannelse af mandskabet.

 

 

LADB

 

Forhistorien - skibet i graven

Ladbyskibet blev fundet i 1934 i forbindelse med udgravningen af en gravhøj ved Kerteminde Fjord. Højen viste sig at indeholde et forholdsvist præcist aftryk af et skib med nagler, anker og andre jerndele bevarede, samt et antal heste og hundeskeletter og forskellige kostbare gravgaver. Graven havde været brudt op efter relativt kort tid, og der var ikke rester af den begravede, som må have været en høvding eller lokal konge. Ud fra fundene blev graven dateret til ca. år 925.

Efter udgravningen blev der opført et betonloft over skibsgraven, og gravhøjen blev genetableret. I 1990’erne, da skibsgraven var blevet overført fra Nationalmuseet til Kerteminde Museum (nu Østfyns Museer) blev gravhøjen gennemgående renoveret og sikret mod nedbrydning af fundet. Som led i museets plan om at bygge en kopi af skibet i fuld størrelse, blev der udarbejdet konstruktionstegninger af skibet på baggrund af nye opmålinger i graven. Disse tegninger lå til grund for den model af skibet i skala 1:10, som i dag kan ses på museet.

Skibet

DSC00471Ladbyskibet var et klinkbygget langskib bygget til et stort mandskab. Med plads til 16 roere i hver side, altså i alt 32 mand samt skipper og andet mandskab, har der været tale om et krigsskib. Størrelsesmæssigt har det med en længde på 21,5 m været et mellemstort langskib. Lidt mindre end de største fund af langskibe i Roskilde Fjord på henholdsvis 36 m og 29 m (Havhingsten), men større end det mindst på 17,5 m. Den største bredde var 2,9 m., altså et forholdsvis smalt skib, og det havde en dybgang på ca. 0,5 m. Der er således ingen tvivl om, at der har været tale om et meget hurtigt skib. Det har haft et råsejl på anslået 60 kvadratmeter.

 Konstruktionstegningerne (lidt teknisk)

Ved fundet af Ladbyskibet, var stort set alt træ gået til. Derimod lå jernnaglerne i langt de fleste tilfælde på det sted, hvor de oprindelig havde siddet. Ud fra en præcis opmåling af naglernes placering kunne man således måle bordplankernes bredde og skibets facon. Af naglernes længde kunne man tillige se bordplankernes tykkelse. I Nationalmuseet oprindelige konstruktionstegninger beskrev man på dette grundlag et skib med 7 bordgange og med en lige køl.

Senere studier af graven og beskrivelser af den oprindelige udgravningsproces peger på, at nogle dele af skibet har været faldet sammen, og at man har mistolket den øverste del af gravfundet. Det vurderes således nu, at der har været en 8. bordgang, hvilket øger skibets fribord med 25-30 cm. Og ligeledes er det nu opfattelsen, at skibet har haft en svagt buet køl.

I begyndelsen af 1990’erne blev foretaget en ny opmåling af naglernes placering. Med udelukkelse af usandsynlige data, eksempelvis, hvor en nagle er faldet ned, og med brug af computerteknologi, har eksperter fra Vikingemuseet i Roskilde udarbejdet de rekonstruktionstegninger, som ligger til grund for den igangværende byggeproces.

Henvisning: Gravfundet og skibet er udførligt beskrevet i Anne C. Sørensen: ”Ladby, A Danish Ship-Grave from the Viking Age”, Roskilde 2001. Bogen indeholder tillige en udførlig beskrivelse af Vibeke Bischoff og Kenn Jensens arbejde i forbindelse med rekonstruktionstegningerne.

Go to top