Byggepladsen

Båddåben i karret

Ladby Skibslaug historie indholder en smuk december dag i 2011

hvor laugets produktion af en kopi af den mindste båd fra de norske vikingskibsfund i Gokstad skulle have sit fynske navn.

Vigtigt var det ved den lejlighed at få båden på vand - så alle kunne overbevise sig om at den faktisk KUNNE flyde - både med folk ombord og uden.

Båden blev "søsat" -dvs. vandtestet - for første gang denne dag - i pladsens vandkar.

Selvfølgelig måtte vi lige flytte en hel del våde egeplanker først - men denne december dag var utrolig smuk og alt tegnede godt.

Til den vigtige begivenhed for både laug og museum vovede Ladby Vikingemuseets inspektør og daglige leder Mette Ladegaard sig op i båden - fulgt af laugets formand - Der var store smil og fynske vittigheder i gode mængder - Efterfølgende kunne flere af de folk, der havde været med til at producere båden fra starten af projektet også få en "tur" i badekarret!

Og den smukke båd tog i starten ikke en dråbe vand ind... (det kom senere).

På godt fynsk var det besluttet at båden skulle navngives "Gokke".

Efter dåben var der kaffe og brød i museets kælder - så man kunne få hyggesnakket ordentligt på godt nordfynsk om denne mærkedag.

Her er en billedserie fra denne skønne dag i laugets historie:

 

Forstag

Forstag

Go to top