Ladbydragen på Kerteminde bugt

Ladbydragen på Kerteminde Bugt

PLANKEHUGNING

kloevning3Rekonstruktionen af Ladbyskibet bygges af egetræ,

som det oprindelige skib. Der er ikke bevaret hele træstykker i graven, men der er flere steder fundet små rester af træ i stærk nedbrudt tilstand. En undersøgelse har vist, at der i alle tilfælde er tale om egetræ. Af rester af egetræ på nagler kan det tillige ses, at bordplankerne har været spejlkløvede, på samme måde som det er tilfældet på de norske skibsfund (Oseberg og Gokstad) og på Skuldelevskibene.

Men hvad er spejlkløvede egeplanker, og hvad er fordelen ved disse planker?
Tegningen viser en gennemskåret egestamme. Yderst ses barken og inden for denne ses træets vækstlag, splinten, som en lysere ring. Splinten har ikke samme styrke som det øvrige træved, og den bliver lettere angrebet af råd. Dette lag skal derfor hugges væk. Alle løvtræer har marvstråler, som udgår fra marven og går på tværs af årringene, og som tjener til at transportere næring fra vækstlaget. Det er karakteristisk for egetræ, at disse marvstråler er meget tydelige, og at egetræ relativt nemt kløves efter marvstrålerne. Det er også derfor, at selv meget store, retvoksede egestammer kan kløves med anvendelse af kiler (Se billederne af kløvningerne ….).
kloevning2Udskæringen af planker foretages som oftest planskåret, på tværs af marvstrålerne, hvilket giver den bedste udnyttelse af stammen. Ved at udskære planken langs marvstrålerne - spejlskåret – bliver spildet væsentligt større. Til gengæld resulterer det i en hårdere planke, som er mere vandafvisende, og som ikke er tilbøjelig til at revne eller flække. Svindet ved udtørring af træet er ligeledes kun halv så stort som for planskåret træ.


Ved at bruge spejlkløvede planker kunne vikingerne gøre bordplankerne væsentligt tyndere, end det ellers ville være nødvendigt, og det var derfor en afgørende forudsætning for, at skibene kunne bygges så lette og smidige, som tilfældet var.
Vikingerne kendte ikke til brugen af sav. Stammerne blev kløvet midt over, derefter kløvet til fjerdedele, ottendedele, sekstendedele etc. afhængigt af stammens tykkelse og hvor lige den kan kløves.
Tilretningen af plankerne blev herefter foretaget med retøkse og bredbil.

Det er også den metode vi bruger til rekonstruktionen af Ladbyskibet. Det er et afgørende krav, at alle bordplanker spejlhugges med økse, så man bedst muligt kan følge marvstrålerne.


kloevning1Bordplankerne på Ladby Skibet er op til 30 cm brede, på dette bredeste sted. For at kunne indpasses på skibet skal de grovhuggede planker imidlertid være noget bredere. Det stiller krav om meget brede egestammer, helst med en diameter på 1 m eller mere. Antallet af træer, der opfylder dette krav, er begrænset, og af økonomiske grunde og af hensyn til naturen er det ønskeligt, at vi også kan anvende lidt mindre træer med en diameter ned til 80 cm, som der er væsentlig flere af. Vi skal også sørge for at gemme træ til det næste skib.
Uden at gå på akkord med princippet om spejlhugning af plankerne anvender vi derfor en plankesav, som gør det muligt at få en bredere planke ud af kløvningen. Ved kløvning til ¼ afrettes den ene side med økse, hvorefter planken saves ud i forhold til den afrettede side i en sådan tykkelse, at også den anden side kan afrettes med økse. Herved kan udkløvningen bruges i hele bredden. Hvis man alternativt havde kløvet i 1/8-dele, ville man ikke kunne opnå en tilstrækkelig bred planke, da bredden ville blive begrænset af, at kløvningen blev for smal ved marven. Planken kunne naturligvis også hugges ud af ¼-kløvningen uden brug af saven, men i så fald ville det, der blev tilbage af kløvningen ikke være meget anvendeligt.