LBSL-artikler-teknik

 Ladbydragen - skroget

skrog1

skrog2    Skibet er bygget af egetræ. For at bordplankerne kan blive tilstræk-keligt brede, skal stammerne have en diameter på 90 - 100 cm, idet bordplankerne skal placeres i den del af veddet, der ligger mellem marven og splinten (de yderste vækstlag i træet).

Da bordplankerne skal have en længde på 4 - 7 meter, og en bredde på 20 - 30 cm. og på grund af skibets krumning ikke er lige, er det nødveningt.

 

 

 

 

ladbyskibslaug byggeplads 00191Skrog3

 

Ankeret smedes

 

Ladbyskibets originale anker kan stadig ses i sin fulde form i skibsgraven, dog uden ankerstokken af træ. Kopien er fremstillet af smedene på byggepladsen. Håndsmedning af emner i denne størrelse er ikke dagligdag for en moderne smed. Arbejdsprocessen og teknikken i smedningen har derfor krævet betydelige overvejelser. 

Når skibet er færdigt skulle vi gerne på vandet kunne afprøve Ladbyvikingehøvdingens anker med den meget specielle jernkæde, som er lige så autentisk som skibet, vi bygger.

Sidst et sådant anker blev brugt var i år 925.

 

 

Tryk for at se arbejdstegninger:

1) Anker - MÅL

2) Anker - smedeproces

3) Ankerkæde - fordeling af smedeopgaver - Størrelse på hvert led.

MÅL på ankeret: Længde = 126 cm - 86 cm mellem fligene og der er 78 led i kæden.

Noget om egetræ - træet til Ladbyskibet

Historisk tekst (teksten gengivet med tilladelse fra Ladbyskibs-blokken)
Der er stor interesse om dette emne hos besøgende på pladsen. Vi gengiver derfor denne tekst idet man ikke kan læse om det på museets hjemmeside.

Fra juni til oktober 2011 var der på Vikingemuseet Ladby en udstilling om de store ege der fældes i forbindelse med byggeriet af kopien af vikingeskibet fra Ladby. Nedenstående er teksterne fra udstillingen og de giver lidt fakta om egetræet.

Skovens Konge

”Der stod i Skoven, høit paa Skrænten, ved den aabne   Strand, saadan et rigtig gammelt Egetræ, det var netop tre hundrede og fem og tredsindstyve Aar, men den lange Tid var for Træet ikke mere end ligesaa mange Døgn for os Mennesker; vi vaage om Dagen, sove om Natten, og have da vore Drømme; med Træet er det anderledes, Træet er vaagent i de tre Aarstider, først mod Vinteren har det sin Søvn, Vinteren er dets Sovetid, den er dets Nat efter den lange Dag, som kaldes Foraar, Sommer og Høst.”

(H.C. Andersen 1858: Det Gamle Egetræs sidste Drøm)

I foråret 2011 blev der fældet egetræer til Ladbyskibet i Lundsgaards skove. Det var det første store skridt på vejen til rekonstruktionen af Ladbyskibet. Ud af disse stammer bliver der med tiden køl, spanter og bordplanker. Uden træ – intet skib.

De sidste 9000 år har egen været et markant træ i de danske skove. Med sin evne til normalt at blive 400-500 år er egen den ældste levende organisme i Danmark. Helt frem til 1800-tallet var egen det vigtigste skovtræ – dog med stærk konkurrence fra bøgen siden 1300-tallet. I dag udgør egen ca. 7 % af det danske skovareal og fældes som oftest i en alder af 120-150 år.

Op gennem historien har menneskets rovhugst og grisens oldenjagt på egens bitre frugt, agern, været en stor trussel. Især 1700-tallets vigtige skibsbyggeri gik hårdt ud over egetræerne. Alene til ét orlovsskib gik omkring 1500 egetræer. Efter englænderne i 1807 tog den danske flåde, begyndte man for alvor igen at plante ege igen i de danske skove. Det er dem vi siden har kendt som flådeegene. Den teknologiske udvikling og historien er løbet meget stærkere, end egen kan vokse. Så de egetræer, der var tænkt til den danske flåde, anvendes i dag til mange andre nyttige ting.

 Vikingerne og Egetræet

ladbyskiblaug-skovning 8280Mange års arkæologiske udgravninger har bevist at vikingernes foretrukne byggemateriale var egetræ. Egetræ er hårdt, stærkt, sejt og bestandigt, hvilket gør det uovertruffent som bygnings- og skibstømmer. Jo bredere vækstlag, des tungere og stærkere træ.

I vikingetiden blev eg både anvendt til mindre dagligdags genstande og store konstruktioner som huse, broer og skibe. Af store kendte byggerier kan nævnes Trelleborgene: Aggersborg, Fyrkat, Nonnebakken og Trelleborg. Ved Ravning Enge i Vejle Ådal findes rester af en stor bro, 760 m lang, der har krydset ådalen. Alle disse anlæg daterer sig til årene omkring 980 e. Kr. og må have kostet store mængder egetræ. Også mange af de kendte vikingeskibe – Osebergskibet, Gokstadskibet og flere af de fundne skibsvrag fra Skuldelev i Roskilde Fjord – er bygget af eg.

Hvad tænkte vikingerne selv om egen – det træ de brugte så meget i hverdagen? De har ikke efterladt mange vidnesbyrd om det. Enkelte steder i den nordiske mytologi nævnes egen. Her knyttes den sammen med guden Thor og synes at være viet til ham. I ”Den yngre Edda” findes historien om Thors besøg hos jætten Udgårdsloke. På turen derhen finder Thor den sovende jætte Skrymer under et egetræ.

Det ældste levende væsen i Danmark er et meget gammelt egetræ, der kaldes Konge-egen. Den står i Jægerspris ved Frederikssund på Sjælland. Man mener, at Konge-egen er 1500 år gammel. På Ladbykongens tid var det allerede et gammelt træ på 400 år. Det er altså mærkeligt at tænke på, at kongen fra Ladbygraven kan have siddet i skyggen under Konge-egen og drukket et glas mjød.

I dag er Konge-egen kun 10 m høj men 13 m i omkreds. Den står som en kroget kæmpe med de gamle grene støttet af stolper. Den lever stadig og sætter friske nye blade hvert eneste forår.

- at bygge et Ladbyskib

Med økonomisk støtte fra Augustinus Fonden og arbejdskraft fra Ladby Skibslaug og museets ansatte har Østfyns Museer påbegyndt byggeriet af en fuldskala kopi af Ladbyskibet, der blev fundet i 1935.

Ladbyskibet er et langskib fra første halvdel af 900-tallet. Skibet kunne roes, føre sejl og har oprindeligt været malet i gult og blåt. Fra det originale skib er der næsten ikke bevaret træ, men sporene peger på, at der er anvendt egetræ til byggeriet. Og så har studier af de mange jernnagler og søm har gjort det muligt at rekonstruere det 21,5 m lange, 3 m brede og 1 m høje skib.

Kopien af Ladbyskibet skal bygges overvejende af eg. Der skal bruges 15-20 egetræer, kroner og krumvokset træ til selve skibets krop og 16-18 fyrrestammer til mast, rå og årer. Der skal anvendes spejlkløvet eg til bordplankerne og krumvokset eg til spantdele. Til kølen skal bruges en egestamme, der er 15,40 meter lang.

Vi ønsker at bygge en kopi der kommer så tæt på originalfundet som overhovedet muligt. Alt arbejde foregår med vikingetidens teknologi og værktøj. Dog er der anvendt motorsav ved fældningen af de store stammer i Lundsgaards skove og moderne transportmidler ved flytningen fra skov til byggeplads. Selve fældningen af stammerne har ingen indflydelse på skibets senere sejlegenskaber.

At bygge skibe af egetræ har vi altid gjort, helt op i nutiden. Det har haft indflydelse på vores egeskove. Som sammenligning med Ladbyskibet kan nævnes Fregatten Jylland, der i dag er det sidste store træskib fra den danske flåde. Skibet er 61 m langt og 13 m bredt og det har en dybdegang på ca. 6 m. Fregatten Jylland blev søsat d. 20. november 1860. 80 skibstømre havde da brugt 1600 egetræer. De ældste af disse træer var ca. 300 år gamle. Det vil sige at de var plantet omkring 1560!


ladbyskibslaug-byggeplads-41875Egene fra Lundsgaards skove

Det er lykkedes at finde træ til Ladbyskibets køl og stævne samt bordplanker og krumtræ i de lokale skove. Tømmeret til byggeriet af Ladbyskibet er fældet i Storskoven, en del af Lundsgaards skove, lige syd for Kerteminde. Endda ”kårede” ege, det vil sige egetræer af så god kvalitet, at de er godkendt til frøavl. Den store eg der bliver til kølen på Ladbyskibet er plantet i 1848 og en anden, som bliver til bordplanker, er plantet omkring 1810.

I april 2011 drog vi ud for at lægge det første af de store træer ned, Nicolai Godvin fotodokumenterede, og Morten Nørregaard savede. Kort forinden havde godsejer Rudolf Iuel, skovarbejder Svend Åge Hansen og bådebygger Hanus Jensen udpeget de træer, der skulle bruges til Ladbyskibet. Nu ligger stammerne på byggepladsen foran Vikingemuseet Ladby, og bådebyggerne kan for alvor tage fat.

Som det ses af kortet, er træerne fældet lige ved Jomfruhøj, der er et stort voldsted fra middelalderen. Måske var borgens beboere efterkommere efter Ladbykongen? Eller måske var de hans fjender. Vi ved det ikke, men det er i hvert fald ganske vist, at stedet hvor træet er fældet, har en historie, der kan trækkes næsten tilbage til Ladbyskibets tid.

ladbyskiblaug-skovning 8267Skovene Storskoven, Holmeskov og Tværbæk Lund udgør i alt 2,5 km² skov, som hører under herregården Lundsgaard. Indtil Genforeningen i 1920 blev Lundsgaards skove betragtet som Danmarks bedste løvskov. Derefter tilfaldt æren Kobbelskov i Sønderjylland, indtil den faldt i orkanen oktober 1967. Igen kom Lundsgaard ind på en fin førsteplads, som dog desværre kun holdt til orkanen i 1999. I dag er der ikke meget tilbage af skoven før 1920 – men en ny generation bøgetræer er godt på vej. Skovene ved Lundsgaard er brugsskove og indgår i godsets drift.

Egetræet fortæller…

Deter muligt at fastslå et egetræs fældningstidspunkt og sted, fordi det vokser i årringe. Metoden kaldes dendrokronologi. Dermed kan vi lave tidsbestemmelse af arkæologiske fund, hvori der indgår egetræ. Desværre dog ikke skibsgraven i Ladby.

Et egetræ vokser med to årringe om året, og årets vækstbetingelser afgør årringenes tykkelse. Ikke to årringe er ens, og dermed fungerer de som en slags stregkode, der røber træets alder. Ved at overlappe træstykker – ofte bygningstømmer – med hinanden har man i Danmark i dag en ”stregkode” der rækker tilbage fra nu til ca. 100 f. Kr.

Det yderste lag under egetræets bark kaldes splintved. Det er stadig blødt og indeholder 20-25 år. Som regel fjernes dette lag før brug. Derfor må man ofte angive en alder med +/- splintved.

Læs mere om Dendrokronologi (årringsdatering) - Tryk HER.

 

Herunder en kort billedserie fra skovning af den stamme, som skulle blive til Ladbyskibets køl: